🧭

Pris-i-timer-metoden: Sådan bruger du den i hverdagen | Cash Book

Hurtigt svar

Pris-i-timer-metoden omregner enhver pris til den tid, du skal arbejde for at tjene beløbet: prisen divideret med din timeløn efter skat. Ved 150 kr. i timen svarer 375 kr. til 2 timer og 30 minutter, og 7.500 kr. svarer til 50 timer, altså omkring seks arbejdsdage. Brug metoden, når du står over for et valg, hvor du kan vælge at købe eller lade være, ved at spørge dig selv, om tingen er den arbejdstid værd. Det er et redskab til bevidsthed, ikke en regel for forbrug, og det virker bedst, når du har memoreret en tabel med fem priser, så du ikke behøver en lommeregner.

Start med indvendingen, for den er fair. At omregne priser til timer får billige ting til at føles dyre, og det ændrer intet ved de dyre ting, du ikke kan undgå. En kop kaffe til 30 kr. bliver til 13 minutters arbejde og får en lille smule skyldfølelse, den ikke fortjener, mens huslejen – som er den post, der reelt bestemmer, hvor dine penge bliver af – koster præcis det, den koster, uanset om du udtrykker det i timer eller ej. Metoden lægger sit pres på de køb, der betyder mindst. Vid det, før du tager den i brug.

Tag den alligevel i brug. Priser er skabt til at blive sammenlignet med andre priser: en jakke til 1.200 kr. er billigere end en til 1.500 kr. og dyrere end en til 900 kr., og for de fleste stopper tankegangen der. Ved 150 kr. i timen er den samme jakke otte timers arbejde, og spørgsmålet bliver, om den er en hel arbejdsdag værd. Det spørgsmål har et svar. Det andet har ikke. Lommeregneren til arbejdstimer klarer divisionen; denne side handler om vanen.

Én division, og hvis idé var det

arbejdstimer = pris ÷ timeløn efter skat

Joe Dominguez og Vicki Robin beskrev det i Your Money or Your Life, hvor penge beskrives som noget, du bytter din livsenergi for, og ethvert køb vejes i de timer, det tog at tjene dem. Deres version forfiner satsen: den udbetalte timeløn sænkes for at tage højde for den tid og de penge, arbejdet forbruger uden for de betalte timer, og tilbage er den reelle timeløn. Beregn din reelle timeløn gennemgår dette. Start med den almindelige udbetalte løn. Forfin den senere, eller lad være.

Brug tallet efter skat fra starten. Du betaler for ting med de penge, der lander på din konto, og en bruttoløn får alt til at se billigere ud i tid, end det er.

Metoden bliver kun en vane, når den ikke længere kræver en lommeregner, hvilket betyder, at du skal memorere en lille tabel baseret på din egen løn. Ved 150 kr. i timen efter skat:

Pris Arbejdstid
75 kr. 30 minutter
375 kr. 2 timer 30 minutter
750 kr. 5 timer
3.750 kr. 25 timer, ca. 3 arbejdsdage
7.500 kr. 50 timer, ca. 6 arbejdsdage

Fem rækker er nok. De fleste køb lander tæt på en af dem, og de mellemliggende tilfælde placerer sig selv: et køb til 500 kr. ligger mellem 375 kr. og 750 kr.-rækkerne, og at vide, at det er mellem to en halv og fem timer, er præcist nok til beslutningen. Lommeregneren udskriver tabellen med din sats. Læs den et par gange, så sidder den der.

Køb der er værd at omregne

En linse er til for at se på specifikke ting.

Det første er valgsituationen. Når du står i en butik, kigger i en kurv eller læser en tilmeldingsside. "Er det her fire timer værd" tager to sekunder, og det skal spørges før købet – det er det eneste tidspunkt, det kan ændre noget. Spurgt bagefter skaber det kun fortrydelse.

Det andet er køb, der reelt kunne gå begge veje: opgraderingen fra standardmodellen, det ekstra par, levering i stedet for at gå selv, eller abonnementsniveauet over det, du rent faktisk bruger. Svaret i de tilfælde er åbent, og at se prisen som tid har en tendens til at tippe en tæt beslutning i den retning, du ville have valgt med mere omtanke.

Det tredje er gentagne småkøb, hvilket er der, hvor metoden gør sit bedste arbejde, men også hvor den oftest misbruges. En enkelt kop kaffe til 30 kr. er 13 minutters arbejde, hvilket er ingenting, og at behandle det som en moralsk begivenhed er den hurtigste måde at opgive hele idéen på. Fem om ugen er 7.800 kr. om året, hvilket er 52 timer, altså halvanden uges arbejde. Omregn året, ikke koppen. Lommeregneren til småkøb viser det årlige tal og omregner det til timer baseret på din løn.

Der er en fjerde, mere stille brug. Læs en månedlig total som timer. Hvis en app siger, at månedens forbrug landede på 18.000 kr., er det 120 timer ved 150 kr. i timen – ud af måske 160 arbejdede timer – så tre fjerdedele af månedens arbejde gik til månedens forbrug, og den sidste fjerdedel er, hvad alt andet skulle komme fra. Den ene omregning fortæller de fleste mere om deres økonomi end et cirkeldiagram nogensinde har gjort.

Når enhver pris begynder at føles som et tab

Metoden har en fejlside. Når enhver pris er et antal timer, kan forbrug begynde at føles som et tab, og man kan ende med at sige nej til ting, der ville have gjort livet bedre. Tre situationer fremprovokerer dette.

Først nødvendighederne, som er indvendingen øverst på siden. Husleje, dagligvarer, børnesko, et buskort. De koster alle timer, og at beregne dem tilføjer intet andet end en dårlig følelse. Hvor der ikke er noget valg, så spring det over.

Derefter de ting, der giver tid tilbage. En opvaskemaskine. En hurtigere rute. En service, der fjerner en opgave, du hader. Disse koster arbejdstimer, men giver livstimer tilbage, og metoden tæller normalt kun den første halvdel – hvilket jeg vil kalde en fejl i metoden snarere end hos brugeren. Når et køb sparer tid, så læg de sparede timer på den anden side af regnskabet, før du beslutter dig.

Til sidst de fornøjelser, der er hele pointen med det hele: en aften ude, en rejse, den kop kaffe, der er en reel nydelse frem for en vane. Man arbejder, for at noget af indtjeningen kan gå til dette, og en metode, der får det til at føles som spild, er holdt op med at være nyttig. Hvis svaret på "er det fire timer værd" er et klart ja, har metoden gjort sit job, og tingen bør nydes uden en ekstra beregning.

Testen er, om den fører til beslutninger. Hvis den fører til afsavn eller en lav summen af skyldfølelse over almindeligt forbrug, så læg den væk for småkøb og behold den til store køb, hvor ubehaget i det mindste står i forhold til pengene.

Efter den første uge

To ting holder den i live. En tabel du kan udenad, fem rækker baseret på din løn, som opdateres når lønnen ændrer sig; lommeregneren udskriver den, en note på telefonen gemmer den, og efter en måned er den bare kendt. Og priser du kan se, hvilket primært betyder dine egne.

En app, der viser en daglig total og et månedligt tal, giver dig noget at læse i timer, hver gang du åbner den. I Cash Book viser startskærmen ét tal for perioden og daglige totaler nedenunder, og registrering er hurtig nok til, at tallet forbliver komplet: en sætning til mikrofonen, et kort-tryk via Apple Pay-automatisering, eller tre tryk på tastaturet. Et budget på et tag viser den samme information som en bjælke frem for som timer. For pausen før selve købet, er hvordan man stopper impulskøb guiden, der passer til denne.

Én division, fem rækker, et spørgsmål på to sekunder. Det er ikke et system, og det bør ikke have lov til at blive ét.

Hent Cash Book i App StoreGratis i 7 dage. 19.99 én gang for livstid.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er pris-i-timer-metoden?

Det er en vane, hvor du læser priser som tid. Du dividerer prisen med din timeløn efter skat og spørger, om købet er det antal arbejdstimer værd. Ideen stammer fra bogen Your Money or Your Life, som kalder den underliggende ressource for livsenergi, og den er blevet gentaget i mange former, fordi regnestykket er enkelt, og effekten er reel.

Hvilken timeløn skal jeg bruge?

Start med din udbetalte timeløn: din løn efter skat divideret med de timer, du arbejder. Når det er blevet en vane, kan du justere for transporttid og arbejdsrelaterede omkostninger, hvilket sænker din reelle timeløn og gør alle priser i timer højere. Den justerede figur er din reelle timeløn, og guiden på dette site gennemgår beregningen.

Virker metoden for folk med fast løn?

Ja. Divider din månedlige udbetalte løn med de timer, du rent faktisk arbejder på en måned, inklusiv overarbejde der ikke betales særskilt. 20.000 kr. over 160 timer er 125 kr. i timen; samme løn over 190 timer er 105 kr. Mange lønmodtagere finder det sidste tal tættere på sandheden, da de kontraktlige timer sjældent er de timer, der reelt arbejdes.

Skal jeg bruge den på husleje og dagligvarer?

Du kan gøre det af nysgerrighed, men metoden er mest nyttig, hvor der er et reelt valg. Husleje koster timer, uanset om du beregner dem eller ej, og beregningen skaber kun dårlig samvittighed. Brug den til køb, hvor du har et valg: opgraderingen, det ekstra, eller tingen du køber, bare fordi den er der. Det er her, et øjebliks bevidsthed ændrer resultatet.

Kan metoden blive for meget?

Ja, det sker for nogle. Når ethvert køb bliver til et antal timer, kan forbrug føles som et tab, selv ting der gør livet bedre. Metoden er til for at skabe opmærksomhed, ikke som et pointsystem. Hvis den begynder at føre til afsavn frem for beslutninger, så hold en pause og brug den kun til større køb.

Hvordan fortsætter jeg med at bruge den efter første uge?

Memorer en tabel med fem rækker baseret på din løn: 100 kr., 500 kr., 1.000 kr., 5.000 kr. og 10.000 kr., så omregningen sker øjeblikkeligt. Hold derefter øje med dit forbrug et sted, hvor det er synligt, f.eks. i en app, hvor du kan læse daglige totaler som timer. Vaner, der kræver en lommeregner, forsvinder; vaner, der kræver et hurtigt blik, varer ved.

Kilder

Hent Cash Book i App StoreGratis i 7 dage. 19.99 én gang for livstid.